Stedet for
livsnydere og strandelskere, store som små!
- Bred, hvid sandstrand så langt
øjet rækker
- Hyggelig fisker- og lystbådehavn
- Gode og varierede butikker med åbent
alle dage
- Lille by med alt indenfor gåafstand
- Mange spisesteder
- Pragtfuld natur
- Smuk gammel plantage
- Charmerende gammelt fiskerleje
- Pragtfuldt ældre og mondænt
sommerhuskvarter
- Omgivet af idylliske landsbyer
- Gode idrætsfaciliteter
- Skole, daginstitutioner,
plejehjem
- 6.000 fastboende
Transport til Hornbæk, se Kort & Transport

De fastboende
Hornbæk har omkring 6.000 med havnen som centrum, omkranset af det
gamle fiskerleje, sommerhuskvarterer og med en handelsgade og
restauranter i gangafstand. De ældre parcelhuskvarterer ligger i en radius af cirka 3 km
fra centrum, ligesom
skole, plejehjem, institutioner og idrætsanlæg ligger, indenfor denne
afstand. Der er mange børnefamilier i Hornbæk. Familier der
værdsætter det paradis, det er for familier. Man finder også mange
sommerhusejere, der har valgt at nyde deres otium i dette ferieparadis.
Byen, der engang var et fiskerleje, er i dag hjemsted for mange pendlere med
arbejde i Københavnsområdet. Der er kun ganske få fuldtidsfiskere
tilbage i byen, men rigtig mange nyder livet som fritidsfiskere.
|
|
Kun 50 km nord for Danmarks hovedstad finder du Hornbæk, en perle af en lille by, der har alt, hvad livsnydere og strandelskere
kan begære.
Hornbæk er stedet, hvor det kræsne publikum kan få ro i sjælen og nyde de
ikke-kommercielle omgivelser som stranden, lyset, den friske luft, naturen
og samtidig få et rigt udbud af godt til ganen og inspiration fra et
mangfoldigt kultur- og handelsliv.
Strand, havn, spisesteder, natur og
handelsliv tiltrækker gæster fra et stort opland, heriblandt mange
endagsgæster fra København og omegn.
Klik
her for at se fotoshow

|
|
Byens gæster
Hornbæk byder sine endags, weekend og feriegæster velkommen i dag, som
den har gjort det i mere end 120 år som ferie- og fritidsparadis for
Københavnere. Byen har, som det meste af Nordsjælland, en stor mængde
sommerhuse, hvor de fleste vel og mærke ikke lejes ud, men
ejes og bebos i weekender og sommerhalvår af Københavnere. Byen bærer
præg af den lidt specielle form for integrerede turisme, hvor de samme
gæster kommer til byen igen og igen, og bor i byen hele
sommeren og pendler til København på arbejde.
Skal du på ferie i Hornbæk gælder det derfor om at være ude i god tid,
hvis du vil leje sommerhus eller anneks, eller indkvarteres på vores smukke
hoteller, pensionater, campingplads eller privat hos et af vores mange Bed & Breakfast.
Havnen Det naturlige centrum i byen er havnen, en lille og
hyggelig havn med masser af atmosfære. Her er der mange traditioner hvor
man kan:
- Sidde og nyde en afslappet stund
- Bygge, reparere eller pusle med
sin båd
- Sejle eller se kapsejlads
- Tage en tur med fiskestang og
jolle
- Gå på moleræs ved solnedgang
- Fiske efter krabber
- Spise Fish & Chips ved Fiskehuset
Bænke
I
Hornbæk finder man det ganske særlige, at man kan sidde på en bænk en
tidlig morgenstund og se solen stå op over havet i øst, og igen om
aftenen, på selv samme bænk se solen gå ned over havet i vest. Man vil
også se mange bænke på både offentlige og private arealer, hvor folk har
deres daglig gang.
|